Oceans of Hope Research Project (støttet af TRIGON Fonden)
Vi har på vores sejladser igen og igen set, hvordan mennesker med sklerose så at sige rejser sig op, genvinder fornyet stærk identitet samt tro på sig selv og livet. Nogle har endda fået deres gamle job tilbage, som de ellers havde forladt pga. sklerose. Med Oceans of Hope Research Project ønsker vi på en mere systematisk og videnskabelig måde at kunne sætte ord på, hvad der sker med vores besætningsmedlemmer. Vi ser på et bredt spektrum af faktorer såsom fysik, kognitive funktioner, symptomoplevelse, depression & angst, self-efficacy & empowerment (mestring), social capital og livskvalitet. Med projektet ønsker vi at blive klogere på, hvordan sejlads og vores stærke fællesskab kan bruges i fx rehabilitering af mennesker ramt hårdt i livet af sygdom eller andre livsomvæltende begivenheder.
Oceans of Hope Research Project group består af en række dygtige forskere fra ind- og udland indenfor de forskellige forskningsområder. Projektet ledes af læge Mikkel Anthonisen i samarbejde med lektor Jens Bojsen-Møller.
Hvis du ønsker at høre mere om Oceans of Hope Research Project, kontakt Mikkel Anthonisen på email: mikkel@oceansofhope.org
© 2026 Oceans of hope – Designet af Auxo.dk – Privatlivspolitik